Munkhof


Virksomheden Munkhof ApS er i dag som det ses et Anpartsselskab, men startede som et enkeltmandsejet konsulentvirksomhed med vokseværk. Munkhof Aps beskæftiger sig med implementering og optimering af eksisterende IT-løsninger samt projektering af fremtidige løsninger. Fokusområderne er således rådgivning, netværksdesign, implementering, IT-drift og overvågning af virksomhedens IT-løsning.

Sikkerhed er en naturlig og integreret del af alle elementerne. Ydelserne kan spænde fra afgrænsede projektforløb i en konsulentrolle - over den praktiske implementering af en løsning - til en form for flyvende IT-chef med ansvar for IT-driften og reference til og sparring med ledelsen.

Munkhof ApS er en naturlig partner for virksomheden, da disse forskellige roller dækker hele spektret af IT-relaterede opgaver, som virksomheder uden en dedikeret IT afdeling ofte har svært ved at opnå optimal kontrol over. Det er derfor ikke nødvendigt for virksomheden at bruge tid og penge på at introducere flere konsulenter og leverandører, fordi Munkhof ApS kan dække alle facetterne af et IT-behov.

Samarbejdspartnere

I de tilfælde, hvor fx en specialiseret viden eller ydelse er nødvendig, kan Munkhof ApS tilbyde at stå for kontakten til relevante samarbejdspartnere eller underleverandører. Som et eksempel på dette kan nævnes, at Munkhof ApS ikke leverer hardware. Vi har dog en mangeårige kontakter til leverandører, som kan udnyttes til virksomhedens fordel.

Kunder

Munkhof ApS arbejder i øjeblikket med bl.a. drift af en komplet IT-løsning for et transportfirma, udarbejdelse af projektløsninger og varetagelse af specificerede opgaver for et ingeniørhus samt drift og vedligeholdelse af en stribe Tandklinikker. Derudover varetages en funktion som IT-chef for et innovationsfirma.

Hvordan kommer I igang?
Læs mere her

 

 



cookie solution